DGNB - certificeringen til bæredygtigt byggeri

DGNB står for 'Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen' og er navnet på den forening, der har udviklet denne certificering af bæredygtigt byggeri.

Direkte oversat til dansk betyder det 'Den tyske forening for bæredygtigt byggeri'. Certificeringsordenen DGNB er frivillig for dem, der vil gøre en indsats for mere bæredygtighed i drift og nybyg/anlæg af bygninger og byområder.

Hvad er DGNB?

Rådet for Bæredygtigt Byggeri, der står i spidsen for at udbrede bæredygtighed i byggebranchen i Danmark, beskriver DGNB som "bæredygtighed sat på formel". Systemet blev udviklet i Tyskland af den forening, der også lægger navn til, og blev taget i anvendelse i 2009. Som certificeringsorden spiller DGNB primært en rolle for eksisterende bygninger, nyt byggeri og anlæg af byområder.

Det er vigtigt at pointere, at DGNB er en certificering, der løbende videreudvikles på og tilpasses til det specifikke anvendelsesområde, hvilket betyder, at der kan komme nye emner og kriterier til certificeringen. DGNB har desuden som mål, at redskaberne skal kunne bruges igennem et helt projekts livscyklus – henholdsvis som planlægnings-, optimerings- og ledelsesværktøj. Det vil sige, at DGNB ikke kun bruges til at certificere et byggeri som bæredygtigt, men også som vejledning til hvor man sætter ind, og hvordan man gør.

Tanken bag DGNB

DGNB er et system, der bygger på det, der kaldes en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed. Det betyder, at man for at vurdere bæredygtighed inddrager sociale, økonomiske og miljømæssige faktorer frem for kun den sidstnævnte. Dette tager udgangspunkt i den egentlige betydning af 'bæredygtighed', der blev defineret tilbage i 1987: "en udvikling, der opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare". Det er også den definition, FN's verdensmål tager udgangspunkt i. Der lægges i DGNB således vægt på, at vi sikrer en tilgang til byggeri, bygninger og byområder, der kan leve op til denne definition og samtidig tager højde for FN's verdensmål for bæredygtig udvikling.

DGNB har som centrale søjler de tre ovennævnte faktorer og lægger dermed vægt på, at byggeri har høj social kvalitet, økonomisk kvalitet og miljømæssig kvalitet. Derudover er der nogle af certificeringstyperne i DGNB, der yderligere evaluerer teknisk kvalitet, proceskvalitet og kvaliteten af området.

DGNB i praksis

På nuværende tidspunkt er der fem certificeringstyper i DGNB, som du kan se neden for. Hver certificeringstype tilbyder således et framework til de forskellige anvendelsesområder.

Det er DGNB-auditører, der har ansvaret for hver enkelt certificering, mens Rådet for Bæredygtigt Byggeri står for kontrol på dokumentation af certificeringerne. Man kan i DGNB-certificeringen opnå tre niveauer: sølv, guld eller platin, og en certificering varer i tre år, inden den skal fornyes.

Certificeringstyper

1. Nye bygninger og omfattende renoveringer

Udviklet til at evaluere bygningsprocessen for helt nye bygninger eller bygninger, der undgår en væsentlig renovering. Denne certificering har fem temaer, der handler om forskellige former for kvalitet: miljømæssig, procesmæssig, økonomisk, sociokulturel samt funktionel og teknisk.

2. Byområde

Skabt til at evaluere byområder og tager udgangspunkt i de samme temaer som ovenfor, nemlig nye bygninger og omfattende renoveringer. Derudover er der her mulighed for tre certificeringer i udviklingsperioden af byområdet: plancertificering, midtvejscertificering og endelig certificering.

3. Villa

Fokuserer på familiehuse og har 12 kriterier under de tre hovedemner miljø, økonomi og social. Her tildeles en bæredygtighedsscore frem for sølv, guld eller platin.

4. Rum

Stadig i pilotfasen, men er udviklet til at være et framework for bæredygtig renovering og indretning. Indtil videre fokuserer denne certificeringstype på kontorer, men der opdateres løbende.

5. Drift

For bygninger, der har været i drift i mindst ét år, er DGNB et optimeringsværktøj til at gøre bygninger mere bæredygtige, end de er. Det vil sige at forbedre status quo. Her tages der udgangspunkt i PDCA-tilgangen, der også anvendes i ISO 14001.

PDCA står for Plan-Do-Check-Act og er et system til løbende forbedring; der er altså fokus på at gøre en kontinuerlig indsat for at forbedre bygningernes drift. Man starter med at planlægge, hvad man gerne vil opnå og sætter mål for forbedringen (Plan), hvorefter der indsamles data på den nuværende drift og registreres kvantitative indikatorer (Do). Denne data skal således analyseres og evalueres for at finde ud af, hvor man kan optimere (Check). I den sidste del af fasen (Act) defineres fremtidige aktioner for at forbedre indsatsen. Det er dog vigtigt at huske, at arbejdet ikke er afsluttet efter den sidste fase. PDCA er en iterativ proces, der bør udføres igen og igen for at sikre løbende forbedring.

Når bygninger i drift skal vurderes til DGNB-certificering, er der ni kriterier, fordelt over de tre hovedkvaliteter, der vægtes i forskellig grad:

Miljøkvalitet: i alt 40%

• Klimaindsats og energi (30%)
• Vand (5%)
• Affaldshåndtering (5%)

Økonomisk kvalitet: i alt 30%

• Driftsomkostninger (10%)
• Risikostyring og værdibevarelse (15%)
• Indkøb og drift

Social kvalitet: i alt 30%

• Indeklima (10%)
• Brugertilfredshed (10%)
• Mobilitet (10%)

Som man kan se, er alle faktorer vigtige, men den helt store enkelte spiller er klimaindsats og energi. Her lægges der vægt på at skabe en drift, der er optimeret i forhold til energiforbrug og udledning af drivhusgasser. I sidste ende er målet, at driften skal være CO2-neutral. Det fremhæves, at dette i stor grad kan opnås gennem optimal og aktiv energistyring – det vil altså sige energioptimering, så energi bruges så effektivt som muligt. Dette er med til at reducere udledningen af CO2 og er dermed et vigtigt redskab i klimaindsatsen.

Optimerede ventilationssystemer og DGNB

Hvad har DGNB så at gøre med ventilationssystemer? Siden ventilationssystemer er væsentlige for indeklima (husk, at dette tæller hele 10% i vurderingen for bygninger i drift) og en betydelig faktor i energiforbrug, kan man med optimering af ventilationssystemer være godt på vej til at opnå nogle af de mål, der er defineret i DGNB – især i dem for bygninger i drift.

Ved at sikre, at jeres ventilationssystem er tæt og fungerer fejlfrit, reduceres energiforbruget og trivsel og velvære øges blandt bygningens brugere. Derudover kan optimerede ventilationssystemer bidrage til at reducere risikoen for fugtskader og skimmelsvamp, hvilket forlænger bygningens levetid, minimerer behovet for vedligeholdelse og reparationer og dermed også ressourceforbruget og miljøpåvirkningen.

Alt i alt er optimerede ventilationssystemer således en ikke uvæsentlig del af indsatsen for mere bæredygtige bygninger, der ikke kun forbedrer indeklimaet og brugeroplevelsen, men også bidrager markant til miljøbeskyttelse og bæredygtighed.

Kilder
DGNB-certificering, Rådet for bæredygtigt byggeri, 2024
DGNB-systemet, Rådet for bæredygtigt byggeri, 2024
DGNB Drift Manual 2023, Rådet for Bæredygtigt byggeri, 2023
About the DGNB system, DGNB, 2024

FAQ

Hvad står DGNB for?

DGNB står for "Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen" – på dansk: Den tyske forening for bæredygtigt byggeri. DGNB er desuden navnet på den frivillige certificeringsorden for bæredygtige bygninger og områder.

Hvor kan jeg starte med DGNB?

Du kan starte med at kigge på hjemmesiden hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri, hvor du kan finde flere informationer om de forskellige certificeringstyper samt manualer til kriterierne.

Hvorfor skal jeg vide, hvad DGNB er?

DGNB er et rigtigt godt udgangspunkt, hvis du vil sikre, at dit projekt bidrager til en mere bæredygtigt fremtid. Selv hvis du endnu ikke er der, hvor du kan certificeres, så fungerer DGNB som et godt værktøj for at bevæge sig i den rigtige retning.